Elev
i 365discount?

Elev i Coop365

Kan du stå på egne ben og holde hoved koldt, når der er fart på?

Så er døren pivåben for dig i 365discount. Vi søger nemlig med lys og lygte efter nye elever, der er klar til at gi’ den en tand ekstra og gøre en forskel. Her vokser du hurtigt med jobbet og får mulighed for at komme til tops i Danmarks nye lavprissupermarked.

En grøn verden
af muligheder

Som elev i 365discount arbejder du fuldtid og kommer rundt i hele butikken. Du får lov til at prøve og snuse til alt — lige fra at sætte varerne ordentligt på hylderne og hjælpe kunderne med at finde det de søger, til at arbejde på lageret og bestille varer. Du får ansvar lige fra starten og bli’r en del af et stærkt team, hvor alle hjælper hinanden med at give kunderne en god oplevelse, så de kommer igen og igen.

Skole og studietur
oveni kurven

I løbet af din 2-årige elevtid i 365discount kommer du 8 gange på et sjovt og lærerigt skoleophold sammen med en masse andre elever fra Coop. Du kommer rundt på alle hylder og lærer alt om at drive en butik og godt købmandskab, så du kommer godt fra start og får samlet alle trådene fra din hverdag. Du får mulighed for at deltage i en masse fælles aktiviteter og kommer også på en gratis studietur med de andre elever fra dit hold, hvor du møder nye venner og oplever, at der i 365discount også er plads til andre ting i livet end arbejde.

Et stærkt fællesskab

365discount er som en stor familie. Her hjælper og kender vi hinanden – og du står aldrig alene. Du har altid dine kolleger og et stærkt bagland i ryggen. Og der er frihed under ansvar. Fælleskab, vinderkultur og lysten til sammen at skabe succes fylder ekstra meget på vores hylder.

Et stærkt fællesskab

365discount er som en stor familie. Her hjælper og kender vi hinanden – og du står aldrig alene. Du har altid dine kolleger og et stærkt bagland i ryggen. Og der er frihed under ansvar. Fælleskab, vinderkultur og lysten til sammen at skabe succes fylder ekstra meget på vores hylder.

Har du en butikschef
i maven?

365discount vil være den "lokale købmand" og har brug for dygtige og ambitiøse ledere, der går forrest og gør en forskel lokalt. Derfor vil din elevtid være præget af personligt ansvar — og der vil være ekstra plads til at vise, hvad du kan og vil. Og har du næse for godt lederskab, så bruger vi gerne ekstra kalorier på at gøre dig til butikschef efter endt uddannelse. Det kræver, at du er åben og god til at lære og tage initiativ - også når du ikke lige bli'r spurgt. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at give vores kunder en god oplevelse, har masser af gåpåmod og en positiv indstilling, der smitter.

Vi forventer, at du har en af disse uddannelser:

  • HG, EUD grundforløb, EUX eller HHX
  • STX/HF/HTX, gerne suppleret med 5 ugers EUS

Er der mere, du vil vide?

Kontakt butikschefen i butikken og få en snak.

Find din butik her.