Danskerne begyndte først at fejre fødselsdage efter reformationen i år 1536, hvor vi blev protestanter. Før det, var danskerne katolikker og fejrede i stedet navnedage. Dengang var stort set hver dag i året tildelt en bestemt helgen – de der var opkaldt efter den helgen, blev fejret. På ens navnedag modtog man et bindebrev. Bindebrevet indeholdt en gåde, der skulle løses. Hvis man ikke kunne løse gåden, skulle man give afsenderen en lille gave.

Efter reformationen i 1536, ville danskerne ikke længere forbindes med de katolske helgener. Derfor blev fødselsdagen en erstatning for navnedagen. Fødselsdagen blev bragt til Danmark fra Tyskland af den danske kongefamilie – dengang blev fødselsdagen kaldt for geburtstag på grund af det tyske.

I starten blev fødselsdage ikke fejret af andre end kongefamilien og de adelige – de var de eneste, der havde en forbindelse til Tyskland. Men i begyndelsen af 1800-tallet bredte fødselsdagstraditionen sig til resten af befolkningen. Man begyndte derfor at fejre fødselsdagsfester for at familien kunne samles.

På landet var man ikke helt så gode til at holde styr på datoer, og mange vidste derfor ikke hvornår de var født. Man brugte derfor mærkedage som fx jul, Sankt Hans og påske som pejlemærker for, hvornår man cirka var født.

Efterhånden som man har fået styr på datoerne, og fødselsdagsfester er blevet hverdag for hele befolkningen, har der været tradition for at fejre runde fødselsdage i stor stil.

Den første rigtige ’runde’ fødselsdag er 25-års fødselsdagen. Når man bliver 25 skal det fejres med kage og ikke mindst med kanel. De fleste holder en fest for vennerne på deres 25-års fødselsdag – vennerne sørger derfor for at give fødselaren kanel. Den næste runde fødselsdag er 30-års fødselsdagen, som foregår på samme måde som 25- års fødselsdagen – bare med peber i stedet for kanel. Begge fødselsdage fejres med henblik på om man er gift eller ej. Hvis man er gift må man gå, og hvis man er ugift skal man få.

Når man fylder rundt, har man rundet et hjørne, og derfor skal man have lidt ekstra opmærksomhed. Man er trods alt blevet et helt årti ældre. De runde fødselsdage fejres ofte med en større fest i et forsamlingshus, et telt eller på en restaurant – og der skal endelig ikke mangle en flot kage med lys i.

I de tidlige år, hvor man begyndte at fejre fødselsdage, var det ikke normalt at holde en stor fødselsdagsfest med fødselsdagsgaver og lys i kagen. De børn, der fik et lille stykke legetøj var meget heldige. Det var nemlig for dyrt at købe fødselsdagsgaver.

De fleste forbinder en fødselsdagsfest med en lækker lagkage med lys i. Men det har langt fra altid været en dansk tradition. Traditionen kom først til Danmark omkring 1900- tallet, hvor ugebladene bragte nogle billeder fra USA af en kage med lys i. Lyset i kagen symboliserede liv og fordi lyset var et symbol for liv, skulle man passe på at det ikke gik ud, for det kunne betyde død og ulykke. Hvis man derimod selv pustede lyset ud, så måtte man ønske. Den lækre fødselsdagskage med lys er bare én af mange traditioner til fødselsdagsfesten.

Der er mange forskellige måder at fejre sin fødselsdag på – alt efter hvad du godt kan lide. Mange inviterer venner og familie til lagkage, mad og hyggeligt sammenværd hvor der blevet sunget fødselsdagssang – til ære for dig. Gæsterne kommer med gaver eller blomster for at fejre din specielle dag.

En fødselsdag skal selvfølgelig fejres med lækker mad. Det er meget normalt at servere lagkage, fødselsdagsboller og andre lette anretninger. Af drikkelse kan du servere kaffe, sodavand, juice samt øl