Ansvarlighed i 365discount

Fra sort til klar plast

I 2025 skal alle emballager i Coop kunne genanvendes. Med udfasning af sort plast på kød tager vi et vigtigt skridt i den retning og sikrer, at din kødemballage bliver genanvendt, når du sorterer den.

Fra april 2024 er alt vores sorte plast til kødemballager klar, og det giver plasten en meget bedre mulighed for at blive genanvendt. Samtidig slipper du for den unødvendige kemi, der er i den sorte farve.

Mere info omkring de miljømæssige fordele:

Kenneth Kaasgaard, Head of Circular Solutions, Ragn-Sells Danmark:

”Selvom det godt kan lade sig gøre at udsortere den sorte plast fra husholdninger, så kræver det andre teknologier end den normale detektorteknologi med nærinfrarødt lys (NIR). Den sorte plast bliver således ofte ikke genanvendt, og hvis den genanvendes, er plasten dyr og svær at afsætte, fordi der skal kompenseres for investeringer i andre sorteringsteknologier. Desuden kan den sorte farve kun anvendes til at lave nye sorte produkter, hvorfor der er langt bedre muligheder for at genanvende klar plastik i høj kvalitet.”

Christina Busk, Miljøpolitisk chef, Plastindustrien:

”Vi ved, at plast i transparente farver er et betydeligt bedre valg, hvis plasten skal genanvendes, fordi sorteringsanlæggene har vanskeligere ved at frasortere den sorte plast. Det har vi blandt andet beskrevet i vores nyeste designguide for plastemballager. Hos Plastindustrien er vi derfor meget positive over for Coops beslutning.”

Økologi

365Økologi er vores helt egen serie med udelukkende økologiske produkter til discountpriser. Med over 300 forskellige 365Økologi-varer på hylderne, bugner vores butikker af økologiske varer til alle dagens måltider. Hvad end du søger skyr til morgenmaden, æg til frokosten eller kartoflen til aftensmaden, så har vi det i vores 365Økologi-sortiment.

Minirisk

365Minirisk er vores helt egen serie af allergi- og miljøvenlige produkter indenfor husholdning, personlig pleje og babyprodukter – alt til discountpriser. Serien stiller ekstra skarpe krav til kemi, så du kan sikre en tør og ren baby, en solcremebeskyttet næse eller en ren tøjvask med god samvittighed.

Dyrevelfærdshjertet

- Dyrevelfærd så det kan mærkes.

Madspild

- I Coop arbejder vi hver dag for at skabe mindre madspild fra vores butikker.

Genbruger, så du kan genbruge

Vores butikker modtager hver dag varer, der er pakket ind i plastfolie for at beskytte dem under transporten. Det kan godt blive til rigtig meget plast hver dag. I stedet for at sende plastfolien videre som affald, indsamler vi nu folien og bruger den til vores nye genbrugs-plastikposer. På den måde går plasten ikke til spilde, og vi mindsker produktionen af ny plast.

Men den store gevinst for klimaet sker dog først, når du bruger din pose igen og igen. Og når posen er slidt op, så husk at smide den i plastikcontaineren – så møder du den måske som ny pose et andet sted.

Kvalitet og varesikkerhed

Som en del af Coop arbejder vi målrettet på at fremme forbrugernes adgang til gode og sikre varer. Vi stiller store krav til de varer, vi forhandler, til kvalitetsstyringen hos vores leverandører, og til butikkernes egenkontrol. Derudover smager vi på alle madvarer i vores egne varemærker ligesom vi tester og prøver alle andre varer i vores egne varemærker.

Men vores mad skal ikke bare smage godt. Vores kunder skal selvfølgelig kunne være helt trygge ved de produkter, de køber i vores butikker. Derfor har fødevaresikkerhed højeste prioritet. På udvalgte vareområder, og især på vores egne varemærker, stiller vi væsentligt mere vidtgående krav, end loven foreskriver. F.eks. var vi de første på markedet til at sælge salmonellafri kyllinger, og de første til at stoppe salget af sodavand med problematiske farvestoffer, men vi stiller også krav om at de varer, der fremstilles specielt for Coop skal være fri for en lang række kemiske stoffer, som er forbundet med uønskede sundhedseffekter.